Siddehøjde

Hvor højt skal sadlen indstilles? 		 

Lidt historie om stigende saddelhøjde

Der har altid været trick og gode erfaringer hos den enkelte cykelhandler eller træner, som har hjulpet mange nybegyndende cykleryttere med at få indstillet cyklen på en fornuftig måde.
Den mest kendte – og oftest benyttede - er modellen "hæl på pedal" og "hånd på frempind". Hvis du læser denne side, kender du formodentlig allerede til modellen, og den vil ikke blive beskrevet nærmere her.
De fleste af os har da også kørt mange problemfri kilometer på sådanne anvisninger, fordi de jo netop bygger på gode og dårlige erfaringer fra andre ryttere. Og med vores egne erfaringer oven i bagagen, har der for de flestes vedkommende ikke været de store problemer og nogen årsag til at gøre cykelindstilling til videnskab. Det hele kan jo fikses med en umbraco-nøgle og lidt sund fornuft!
Men - at det er gået godt, betyder ikke nødvendigvis at det også er gået optimalt!

Hodges og Borysewicz

De første velbeskrevne undersøgelser af optimal siddestilling og indstilling af cyklen dukkede op i midten af 80erne. Den daværende United States Cycling Federation national coaching director (amerikansk landstræner) Eddie Borysewicz udgav bogen "Bicycle Road Racing", hvori han beskrev en formel for indstilling af siddehøjde, der byggede på videnskabelige undersøgelser og som anviste en siddestilling på 96% af benlængden.
I bogen refereres til en undersøgelse udført af fysiologen Mark Hodges i 1982. Hodges testede en række ryttere fra den amerikanske amatørelite, hvor der måltes kraftudvikling og energiomsætning ved forskellige saddelpositioner.
Undersøgelsen viser, at der er stigende kraftudvikling ved øget saddelhøjde op til 99% af den målte benlængde. (Benlængde er i dette forsøg defineret, som afstanden fra gulv til toppen af lårbensknoglen – det vil sige den bule, du kan mærke på siden af din hofte).
Men Hodges registrerede også et fald i effekten af energiomsætningen ved en saddelhøjde højere end 96% af benlængden.
På baggrund af disse resultater konkluderede Borysewicz, at eftersom den ekstra power der opnås ved en saddelhøjde højere end 96% af benlængden ikke kan udnyttes effektfuldt, er det dette mål som anbefales.
For de fleste af de ryttere, som deltog i undersøgelsen, medførte anbefalingen på en siddestilling på 96% af benlængden en højere position, end de var vant til fra "hæl på pedal" metoden.

Ved nærlæsning af forsøgets metode viser det sig, at medens Hodges forsøgsrække blev udført, fortsatte de involverede ryttere med at træne på deres sædvanlige cykler og med deres sædvanlige saddelhøjde.
Når effekten af energiomsætningen falder ved 96% af benlængden i dette forsøg, kan det skyldes, at muskulaturen ikke har kunnet arbejde effektivt på forsøgscyklen, på grund af den uvante siddehøjde, i forhold til siddestillingen i den daglige træning - også kaldet muskelhukommelse.

Guimard og Ginet

Cyrille Guimard, sportschef for det franske professionelle Renault team har sammen med fysiologen Dr. Ginet gennemført en række test i bestræbelse på at finde den optimale cykleposition – og i dette testforløb er rytternes siddeposition under træning blevet justeret sideløbende med reguleringer i testprogrammet. Resultaterne af disse undersøgelser, anviser en siddestilling på 88,3% af indvendig benlængde, hvilket er endnu højere end de foregående beskrevne metoder.
Udover beregning af passende stelstørrelse og saddelhøjde er der i Guimard metoden også anvisninger for hvordan saddel, klamper, styr, frempind, håndbremsegreb mm. indstilles, så det passer til rytterens anatomi. Det overordnede mål for metoden er at opnå optimal effekt i pedalerne samtidig med et passende kompromis mellem aerodynamik og komfort.
I 1985 blev resultaterne af Guimard's test bekræftet ved målinger foretaget i Renault bilfabrikkens vindtunnel af ingeniør Wilfried Hüggi som havde flere ryttere fra den internationale elite med i sin forsøgsgruppe.

Genzling og Hinault

Såvel Bernard Hinault som Greg LeMond, der begge har haft Cyrille Guimard som sportschef op gennem hhv. 70'erne og 80'erne, hævder at Guimard's formel for siddestilling havde væsentlig betydning for deres egen karriere. Og det er da også bogudgivelser fra disse to som har gjort metoden almen kendt.

I 1986 udgives bogen "Cyclisme Sur Route" skrevet af Bernard Hinault sammen med Claude Genzling. I denne bog beskrives Guimard's metode for indstilling af sidestilling på racercyklen nøje. Genzling, der har en baggrund som idrætsforsker og teknisk assistent på Guimard's respektive professionelle hold, beskriver i bogen omhyggeligt hvordan de nødvendige mål af rytterens anatomi tages, hvordan data beregnes samt anbefalinger til størrelse af stel og indstilling af siddestilling.
Det er disse omhyggelige beskrivelser af målemetode, som er rygraden i dette "gør det selv" Bikefit-værktøj

Gordis og LeMond

I 1988 udgav Greg Lemond sammen med Kent Gordis bogen "Complete Book of Bicycling", hvori Guimard's arbejde med rytternes siddestilling også er beskrevet. Eftersom bogen er skrevet på engelsk, og derved når et større publikum er det ofte denne kilde, som der refereres til når Guimard's 88,3% beskrives, og ofte fejlagtig bliver beskrevet som LeMond-metoden - især i amerikanske artikler.

Garset

Guimard har været drivkræften bag den teori, som benyttes til at beregne korrekt stel og siddehøjde.
Genzling (og Hinault) har udbredt kendskabet og udviklet en nem og pædagogisk metode til opmåling af person og beregning af cyklens indstilling.
Steen Garset har udviklet Bikefit-værktøjet.