Bikefit-værktøjets teori og metode"A cyclist can only achieve optimum efficiency if his bicycle is perfectly adapted to his build" Claude Genzling |
||||||
BaggrundMålemetode og resultater i Bikefit-værktøjet tager udgangspunkt i en udførlig teori og beregninger, som er udviklet af Bernard Hinault og Claude Genzling og beskrevet i bogen "Cyclisme Sur Route".Værktøjet forholder sig trofast til bogens metode. Hvor der måtte være grund til afvigelser, eller hvor der forekommer begrænsninger i metoden, er det skrevet ind i kommentarerne til beregningsresultatet. Baggrundsteori
En del af disse parametere er vigtige at kende til, eftersom der hele tiden foregår en løbende udvikling af materialer og ændringer af cyklens udstyr, som vil påvirke forudsætningen for beregningerne af din siddestilling. Disse forudsætninger er beskrevet i faq Man kan selvfølgelig spørge sig selv om, den ældre teori også er gældende overfor nutidens cykeldesign. Til det kan siges, at stort set alle databaser i andre måleværktøjer – også de som koster penge - bygger på samme skabelon. At der ikke er sket meget nyt indenfor siddeposition på racercykler, kan ses af foto af hhv. Fausto Coppi og Alberto Contador samt deres respektive cykler. Komfort versus aerodynamikDet overordnede mål for bikefit-værktøjet er at opnå optimal effekt i pedalerne samtidig med et passende kompromis mellem aerodynamik og komfort. Mange cykleryttere har fokus på at "komme så langt ned som muligt" for at opnå optimal aerodynamik. Novicer, motionister og andre nye i sporten skal dog være opmærksom på at det kræver træning og erfaring at sidde dybt i styret. Henrik Djernis (verdensmester i CycleCross og Mountainbike) har udtalt, at det kræver et godt korset at være aerodynamisk - underforstået: det kræver gymnastik, muskulatur og tilvænning hvis hofter og ryg skal klare opgaven.Triatlon/TimeTrial og MountainbikeDette værktøj er rettet mod indstilling af siddestilling på racercykel. Hvis du søger oplysning om indstilling af hhv. Tri-cykel eller MTB, kan du tjekke listen på fanebladet Links om bikefit teoriDet skal dog bemærkes at tidligere danske elite-mountainbikere (Henrik Djernis, Michael Rasmussen mf.) havde deres mountainbike-cykler indstillet identisk med racercyklen. En stor del af elite-mountainbikeres træning foregår på raceren, og forskellig siddehøjde på de to cykler er uhensigtsmæssig. Ved indstilling af bikefit på mountainbiken er den optimale effekt i tråddet også i fokus og det danske landskab kræver sjældent at sadlen sænkes af hensyn til cyklens manøvredygtighed i landskabet. OBS!Bikefit-værktøjet er åbent 24-7 og kan benyttes af alle - gratis!Det er vores overbevisning at de fleste seriøse cyklister, som vil optimere siddestillingen på racercyklen, vil have gavn af dette værktøj. Har du skader eller andre alvorlige problemer ifm. cykling, som kan relateres til dårlig siddestilling, må du overveje at købe vejledning hos et kommercielt bikefit-system. Flere "high rank" cykelbutikker tilbyder bikefit måling mod betaling - nogle kan også yde kvalificeret vejledning. Bikefit-værktøjet bygger på sund og velafprøvet teori og vil i vid udstrækning være tilstrækkelig udgangspunkt for at få målt og indstillet et optimalt bikefit. |